MARTINUS artikel:
      Natbevidstheden og paradiset




 

To former for bevidsthed:  dagsbevidsthed og natbevidsthed

 Alle levende vsener p det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse er den vi udtrykker som vor vgne "dagsbevidsthed". Den anden form for livsoplevelse er den, vi oplever nr vi sover p det fysiske plan eller p anden mde er bevidstlse. Denne udtrykker vi som vor natbevidsthed. Da disse to livsoplevelsesformer er srlig adskilte, sledes at vsenerne oplever dem hver for sig, og ikke i den vgne dagsbevidsthed kan huske oplevelserne fra natbevidstheden, opfatter man natbevidstheden som en bevistls tilstand. Vi udtrykker den hovedsageligt som det, vi kalder "svn".

Da den fysiske organisme ikke kan fungere uafbrudt uden hvile, er det s viseligt indrettet, at den fr denne hvile under svnen, idet vsenets dagsbevidsthed da er overfrt til natbevidstheden og fungerer p det ndelige plan. Nr vsenet er vgent dagsbevidst p det fysiske plan, er dets ndelige livsoplevelse s at sige en tillukket natbevidsthed. Vsenet har normalt ingen erindring om denne og kalder den derfor bevidstlshed.

 

Natbevidsthedens udvikling til at blive vsenets primre bevidsthed

Men vsenernes natbevidsthed er absolut ikke en bevidstls tilstand. Den er beregnet til at blive lige s vgen som den fysiske dagsbevidsthed. Den er essensen af oplevelserne fra den fysiske dagsbevidsthed. Den dannes alts af vsenernes fysiske oplevelser. Og den er beregnet til at skulle udgre den bevidsthed eller livsoplevelsesform, som skal fortstte ud over vsenets fysiske organismes undergang eller den skaldte "dd". Igennem vsenets vgne fysiske dagsbevidstheds oplevelser, erfaringer og lidelser, onde og gode handlinger, visdom og forstand og frem for alt alkrligheden, bliver vsenets ndelige kapacitet til en sdan fuldkommenhed, at det kulminerer i krlighedens og visdommens vremde og dermed er i Guds billede efter hans lignelse. Vsenets natbevidsthed er alts dets begyndende ndelige bevidsthed, som igennem den fysiske, vgne dagsbevidstheds oplevelser fr en sdan kapacitet, at vsenet i kraft af den kan blive s fuldkomment, at det til sidst ganske uden den fysiske organisme og tilstand kan leve i de allerhjeste verdener, hvor kun krligheden og visdommen kulminerer.

 

 

Vsenets fysiske kapacitet og dets ndelige oplevelses evne

Vsenets fysiske tilstand og oplevelsesevne er alts bestemmende for kapaciteten af dets ndelige oplevelsestilstand. Da de jordiske mennesker endnu er ufrdige vsener, vil deres ndelige oplevelseskapacitet sledes vre tilsvarende ufrdig. Nr mlet for vsenets udvikling er kulminerende nstekrlighed eller alkrlighed, er det ikke vanskeligt at se, at menneskene endnu ikke er frdige vsener. De lever i krige, sygdomme, sorger og lidelser af mange forskellige slags. Det er alle disse beviser p menneskenes ufrdige, menneskelige tilstand, der skal vk, og af hvilken grund vsenerne netop befinder sig i den fysiske verden. I samme grad, som menneskene er s ufrdige, er deres ndelige oplevelsesevne tilsvarende ufrdig eller ufuldkommen.

 

 

Natbevidstheden er hjemsted et for vsenernes oplevelse af den hjeste tilvrelsesform eller det hjeste lys. Paradiset

Dette at vsenet ikke er frdigudviklet forhindrer ikke, at dets ndelige oplevelse under svnen er beregnet til at vre en lysets tilstand  medens menneskene endnu er inhumane, onde og drbende. Ja, endnu ligefrem har det drbende princip som en livsbetingelse og dermed som god moral. Denne moral har ligefrem vret de meget primitive menneskers vej til deres hjeste paradis. Vi har historien om den nordiske gudelre og denne lres hjeste paradis "Valhal". Her var lyksaligheden dette, at vre sejrherre over alle sine fjender og her svlge i flsk og mjd og have sknne kvinder - "Valkyrier" til sin fornjelse. Det var kun de strkeste krigere og drbere, der kom i dette paradis. Alle de andre vsener, som ikke var s drbende og mske ligefrem havde afsky for dette, kom til et slags datidens "helvede". Man troede, at disse vsener her sygnede hen i kedsomhed og lediggang. Man forstod sledes ikke, at disse vsener ogs kom i et paradis, der passede for dem, og hvor de var lykkelige ved ikke at skulle drbe. Og der var de, til de atter skulle fdes p det fysiske plan. Hvordan skulle vel nogen anden livsoplevelsestilstand end netop den drbende, som var de drbende vseners ideal og hobby, kunne vre paradis for disse vsener?

- Tanker, oplevelser og erfaringer, de aldrig havde oplevet og sledes var totalt uvidende om, ville jo umuligt kunne komme til udfoldelse i deres ndelige oplevelsestilstand eller nat-bevidsthed. Noget mennesket aldrig har oplevet og derfor er totalt uvidende om, ja ville have strk antipati imod, hvis det kom i berring med dette ukendtes tankearter, moral og levevis, kan umuligt komme til at virke som paradis for et sdant vsen. En oplevelsestilstand, der skal vre et paradis for et vsen, m vre en oplevelsestilstand, der for vsenet er dets livslyst, glde og hobby. - Hvordan skulle et kristent paradis, hvor nstekrlighed er den hjeste og lykkeligste livsoplevelsestilstand, og hvor man fler lede ved at drbe og myrde, lede ved al krigstilstand, al intolerance, hovmod og undertrykkelse af andre mennesker, vre et paradis for vsener med modsat livsform? Vi ser, at Helheim var sledes ikke noget helvede for de ikke-drbende vsener, men et paradis, da dette netop var, hvad der var moral for disse vsener.

 

Paradiset begynder at opleves mellem hvert fysisk jordliv

Paradiset er sledes ikke bare endemlet med Guds store skabelsesplan med mennesket, noget det kun skal opleve, nr det er blevet det frdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er en gldens livsoplevelse, det skal have adgang til igennem hele den fysiske livsoplevelsesproces. Men denne adgang er der skabt mulighed for, hver gang vsenet befinder sig i den ndelige tilvrelse imellem dets fysiske inkarnationer, og ligeledes hver gang det fr sin normale nattesvn, ganske uafhngigt af hvilket trin i udviklingen det s end mtte vre p. Paradiset er altid tilpasset det udviklingstrin, som vsenet i den givne situation befinder sig p.

 

Den fysiske dagsbevidstheds begyndelse (plante riget)

Hvordan gr det til, at de ndelige verdener kan vre paradis for alle levende vsener? - Det gr til p den mde, at Guds skabelsesproces, der befordrer skabelsen af det levende vsens bevidsthed fra minerallivsform til det frdige menneskes livsform, forekommer i en gradvis stigende fuldkommengrelse af livsoplevelsesevnen. Da minerallivets nd eller bevidsthed er p det ndelige plan, eftersom det endnu ikke har fysisk dagsbevidsthed, er det sledes permanent i paradiset. Plantelivsformen er ogs hovedsagelig kun p det ndelige plan, idet dens eneste fysiske oplevelsesevne er "anelsesevnen". Den vrige del af dens bevidsthed er i paradiset eller p det ndelige plan. Vi kommer herefter til dyrene, som jo har fet udviklet de fysiske sanser og derfor lever i fysisk oplevelse. Disse dyrets fysiske oplevelser giver ogs dyrene en slags paradisisk eller en for hver dyreart srligt tilpasset ndelig oplevelse mellem dyrets fysiske inkarnationer eller liv. Og her begynder det jordiske menneskes tilvrelse, idet det ufrdige jordiske menneske kun er et fremskredent dyr.

 

Vsenets fysiske og ndelige liv

Det jordiske menneske har efterhnden fet udviklet sin mentalitet eller bevidsthed og formet den i en registreret tankeverden, hvis detaljer er navngivne ved tale, ord og tekst. Disse detaljer udgr vsenets viden og erfaringer, formet i ndelige kopier af de fysiske oplevelser og begivenheder. Disse ndelige kopier eller billeder af vsenets fysiske oplevelser er vsenets vgne fysiske dagsbevidsthed eller tankeverden. Denne fysiske syns-, lyd-, farve- og billedverden udgr alts vsenets samlede fysiske sanseresultat. Det overfres til vsenets natbevidsthed eller ndelige tilstand igennem dets fysiske hjerne, ligesom det p samme mde kan befordre denne sin indre sanseverden til den fysiske hjerne og her igennem den fysiske organisme tilkendegive den for andre fysiske vsener. Vsenets natbevidsthed bliver alts til af dets dagsbevidste oplevelser p det fysiske plan, ligesom dets meddelelser igennem dets fysiske tale og vrige manifestationer er resultatet af dets fysiske oplevelser omsat til tanke og dagsbevidsthed. Vsenets ndelige udvikling sker alts ved en vekselvirkning mellem vsenets fysiske og ndelige struktur og tilstand. Og denne vekselvirkning forekommer sledes, at den ndelige tilstand bliver en hviletilstand over for den fysiske tilstand, som er en arbejdstilstand. Denne vekselvirkning sker alts i kraft af reinkarnationen, der betinger, at vsenet skiftevis har et fysisk liv og et ndeligt liv.

 

Jordens mennesker og den ndelige verden og paradiset

De vsener, for hvem den ndelige verden og paradisoplevelsen er srlig aktuel, er dem, der efterhnden har fet udviklet en begyndende betydningsfuld fysisk bevidsthed. Disse vsener har en af denne deres fysiske udvikling affdt tilsvarende ndelig bevidsthed. Vi skal her blot give en lille skitse af disse vseners paradis. Disse vsener er de ufrdige mennesker, til hvilke jordens mennesker mere eller mindre hrer. Nr et vsen dr og kommer ind p det ndelige plan, hvad kommer det s til at opleve? - Det kommer til at opleve et paradis, der udgr den hjeste glde eller lykketil stand, som dets udviklingstrin stter det i stand til at kunne opfatte. P de primitive menneskestadier er vsenerne jo krigere og kender ikke srlig til humanisme eller nstekrlighed. I krigsmentaliteten er sejrherrerne jo helte, Her glder det om at vre den strkeste. Og denne helte-dyrkelse er jo ogs disse vseners begyndende religion. Deres guder kan kun opfattes som vldige altoverlegne og magtfyldte drabs- eller krigshelte. Og dette kan kun vre idealet for disse vsener, og det m derfor vre deres nske, rigtigt at kunne opleve sig selv som sdanne vldige altovervindende krigere. Sdanne nsker kan de ikke altid f opfyldt p det fysiske plan. Og navnlig ikke dem, der er undertrykket af andre og endnu mere begavede krigshelte. Men p det ndelige plan kan det opleve at f sdanne drmme opfyldt og i sine bedste drmmes ideal opleve sig selv som vldig kriger eller sejrherre over andre mennesker. Hvis det er jgermentaliteten, der er dets fysiske livs hjeste ideal, kan det ogs her opleve sig selv som en vldig jger eller en jagtmarkernes behersker, selv om det p det fysiske plan endnu kun er en meget middelmdig jger. Paradiset er en livstilstand, i hvilken vsenerne fr lov til at opleve opfyldelsen af deres sknneste nskedrmme, s lnge de befinder sig under udvikling og i ufrdig tilstand. Disse ndelige oplevelser er naturligvis begrnset til, hvad vsenet har udviklet sig til at kunne fatte og forst, og hvad det i sin fantasi kan forestille sig.

 

Da vsenerne er forskellige i mentalitet,  er deres paradis tilsvarende forskellige

De ufrdlge mennesker str p mange forskellige udviklingstrin. De har derfor endnu ikke den samme opfattelse aflivet og tilvrelsen. De lever i meget forskellige fysiske liv. Og da vsenernes ndelige begavelse og liv udvikler sig af disse vsenernes fysiske liv og begavelse, religise forestillinger, overtro og videnskab, humanitet og krlighed med mere, vil deres paradisopfattelse naturligvis vre formet efter de erfaringer, den viden og humanitet eller krlighed, de er net frem til at praktisere i deres fysiske tilvrelse. Da vsenets nskedrmme former dets paradis p det ndelige plan, vil vsenernes paradisoplevelse blive opfyldelsen af hvert vsens individuelle nsketilvrelse, uafhngig af vsenets eventuelle mrke skbne p det fysiske plan.

For et vsen i en ulykkelig fysisk tilstand kommer den skaldte dd som en midlertidig frigrelse fra dette mrke, dette onde, ja i visse tilflde en total afslutning p dette srlige onde. Det vil da senere i bedste tilflde fdes i et nyt og sundt fysisk legeme og vre totalt befriet for sygdommen eller nvnte onde. S lysende er den guddommelige skabelsesakt, at vsenerne midt i den mrke og lidelsesfulde skabelsesakt gennem reinkarnationen fr en meget behagelig, lysende og livsfornyende hvilepause i deres forvandling fra dyr til menneske.

 

Det ufrdige menneskes dyriske paradis og dets menneskelige paradis

Da det ufrdige menneske i realiteten er et dyr, der mere eller mindre har fet udviklet en vis grad af menneskebevidsthed, bliver dets indgang til paradiset efter dden noget anderledes end det virkelige dyrs, der endnu er et dyr i renkultur.

Mennesket har alts to former for bevidsthed. Det har en vis grad af dyrisk natur, som det endnu ikke har udviklet sig fra, og en vis grad af menneskelig bevidsthed, som det efterhnden har fet udviklet sig frem til. Der vil derfor vre mennesker, i hvem deres hobby eller nskedrmme er af dyrisk natur. Disse egoistisk betonede vseners paradis m naturligvis hre under dyrerigets paradis. Men der er andre mennesker, hvis nskedrmme er af menneskelig natur, der er uselviske, humane og krlige. Disse vsener begynder i en tilsvarende grad at opleve menneskelige paradis. De dyriske paradis er dem, vi allerede har nvnt, at primitive, krigeriske og drbende vsener oplever, fordi de kun kan opleve nskedrmme indenfor dette bevidsthedsfelt i udviklingen.

 

Nr vej en er let tilgngelig ind til paradis

Men nu det moderne, religise menneske, hvad oplever det, nr det dr? - Hvis det lever i harmoni med sine medmennesker og dyrker sin religise opfattelse eller tro og dr i tillid til sin religions opfattelse, gr det let ind til det paradis, som var dets nskedrm eller ideal p det fysiske plan, og oplever her en livsoplevelse af s hj en lys- eller lykkeoplevelse, som det er i stand til at fatte, i kraft af det udviklingstrin, det har net. Det fdes s senere atter p det fysiske plan, nr tiden derfor er inde, og fortstter sit fysiske liv i en ny organisme, s lnge den er brugbar. Herefter gr det atter over i den ndelige verden og herfra tilbage til den fysiske verden og sledes fortsttende.

 

 

Skrs ilden. -  Hindringer for adgangen til paradis

Men hvis det samme vsen endnu ikke havde overvundet intolerance eller bitterhed p mennesker, der ikke havde samme opfattelse som det selv, s kunne det ikke s let komme ind i paradiset. Det mtte da her i den ndelige verdens frste sfre blive opholdt og her opdage, at man ikke kan komme ind i det kristne, humane, krlighedens paradis med intolerance, bitterhed eller vrede. Kunne menneskene komme til at udfolde deres dyriske og inhumane natur i paradiset, blev paradiset jo en krigsskueplads ligesom den jordiske fysiske verden. Det er denne frste sfre, vi udtrykker som "skrsilden". Alle de mennesker, som har det virkelige guddommelige alkrlige paradis til ideal eller nskedrmme til fundamentet for deres religise opfattelse, kan absolut ikke tage deres dyriske vaner eller tilbjeligheder med ind i paradiset. De kan med disse kun komme ind i den frste sfre eller skrsilden.

 

 

Andre former for paradis og skytsenglenes mission

Her i skrsilden forekommer de omstndigheder, der bevirker, at skytsenglene kan frigre disse vsener fra de dyriske tendenser sledes, at de herefter kun kan manifestere menneskelige manifestationer, hvilket vil sige krlige tanker. De er da udrensede og kan uhindret g ind i paradiset eller lyset, og her kommer det til at beskftige sig med sin tros hjeste idealer. Men hvis det samme menneske har andre menneskelige idealer, f. eks. videnskab, og hvis denne er s strk en hobby eller nskedrm, at den er strkere end vsenets religise tro eller idealer, og det sledes har strre lyst til at beskftige sig med videnskaben end med troen, da vil det i tilsvarende grad indg til et andet ndeligt paradis efter at vre renset i skrsilden. Dette paradis er en sfre i visdomsriget, hvor det kommer til at opleve sine nskedrmmes strste idealer som den hjeste lykke, selv om det ganske vist her ogs beskftiger sig med sin eventuelle religise tro. Men dets virkelige paradis er alts dets forskning og videnskab. Men det kan jo ogs vre, at denne videnskabsmand hverken tror p Gud eller den ndelige verden, men alligevel er human og krlig, da vil han stadig opleve sit paradis i visdommens verden.

 

 

Kunstnernes paradis.  - Salighedsriget

P lignende mde er det med kunstnerne p alle de forskellige omrder bde i musik, billedkunst og andre former for virkelig kunst. Alt eftersom kunsten er disse vseners strste hobby, bliver deres paradis efter dden og skrsilden et stort, ndeligt, guddommeligt omrde, vi kender som "den guddommelige verden". Her vil kunstnerne f lejlighed til at se alle de tnkelige ideer, de mtte fremkomme med, som realiteter i stof og materie. Her er det intuitionsomrderne i sansningen, der er herskende. Denne zone er kunstens og videnskabens ideers hjemsted. Hvis kunstneren ogs er religis, vil han ogs her opleve sine religise idealer i det hjeste lys. Efter deres oplevelser i disse hjeste verdener mttes de og indgr i salighedsriget. Her oplever de alle deres erindringer om deres tidligere liv i guldkopier eller i en forherliget, velbehagelig og gldesbefordrende fremtrden, som inspirerer vsenets livslyst og lngsel efter det fysiske plan, hvor det s fdes, nr betingelserne herfor opstr.

 

 

Det frdige menneskes paradis. 

Vsenet er her permanent i paradiset og skal ikke mere inkarnere i fysisk materie. Det er nu t med Gud og er med til at udstrle hans nd ned over vsenernes omskabelse fra dyr til mennesker i Guds billede efter hans lignelse i tidens og rummets verdener. Og se, Gud s, alt i hans skabelse  var sre godt"

 

 

Mennesket blev lftet til lysets og krlighedens tinder

Nr vsenet efterhnden har udviklet sig helt fri af den dyriske natur og helt igennem er blevet menneske, og kun kan tnke i alkrlighedens baner og sledes er en strlende velsignelse for sine omgivelser, ophrer det med at inkarnere i fysisk materie. Det bliver da hjemmehrende i den ndelige verden, hvor det nu har bevidsthed til at kunne leve her i det hjeste lys i millioner af r. Her lever det alts i en verden, hvor det ikke skal de sit brd i sit ansigts sved, men i en verden, hvor der hverken er skrig eller pine, i en verden, hvor mord og drab, krig, sorg og lidelse umuligt kan eksistere. Og her er vsenerne alts i rent bogstavelig forstand t med Gud, et med alkrligheden, et med visdommen. Vsenerne lever her p livets tinder og udstrler Guds nd, krlighed og visdom ned over de levende vsener, der er under omskabelse til mennesket i Guds billede efter hans lignelse nede i den fysiske verden, tidens og rummets materielle verdener.

 

 

Fra KOSMOS 1 og 2 -1971