Af Per Bruus-Jensen
- om koblings-legemet (dette "skall" som kan bli "spøkelse" når det avkastes)
(del kopi fra https://www.nyimpuls.dk/pdf/impuls-2015-2-maj.pdf)
(HER tatt inn i forb.med at denne pbj-artikkel omtaler "koblings-legemet" og som i skrifene til johannes greber (og andre- ) blir omtalte som 'od-legemet' - og som jeg/Rune tolker som det martinus kaller
'det åndelige tyngdelegemet' og teosofene kaller 'det eteriske legemet' - se evt denne bok om samme pluss del to og del tre) og her alt samlet
)
Indledning...
Som det vil være dette blads læsere bekendt, omtaler
Martinus jævnligt i sine værker og foredrag fænomenet
skytsengle, og under vore mange dejlige traveture i Dyre-
haven nævnede han tilmed ved flere lejligheder spontant,
at specielt Eremitagesletten ved sin beliggenhed og hele
atmosfære tydeligt var overskygget af udstrålingen fra
en skole i skytsengletjeneste, beliggende på det åndelige
plan.
Ved begrebet skytsengle forstår Martinus som bekendt
væsener på det åndelige plan, der som standard har til
opgave at overvåge og beskytte medvæsener på det
fysiske plan på en sådan måde, at ingen her i den tunge,
fysiske materieverden kan rammes af traumatisk skæbne,
der afviger fra den enkeltes karmakonto eller karmaprofil.
Første gang, jeg hørte Martinus omtale denne skole i
skytsengletjeneste, spurgte jeg spontant, om der fandtes
flere af den slags skoler, og ikke mindst hvad de egentlig
skulle gøre godt for.
Og svaret lød fra Martinus’ side, at
der fandtes mange af de pågældende skoler, samt at de
som enhver anden skole havde til opgave at indvie kom-
mende nye skytsengle i det kompleks af regler og meto-
der, som skytsenglevirksomhed generelt var betinget af,
idet det jo måtte tages i betragtning, at den pågældende
virksomhed iflg. sagens natur blev varetaget af væsener,
der hørte hjemme på det åndelige plan og herfra bl.a.
skulle være i stand til at øve indflydelse på den tunge,
fysiske materieverden, hvor den fysiske kategori af ’kli-
enter’ havde deres tilværelse. Og hvordan lod dette sig
mon gøre...? Hvortil kom den nødvendige indvielse i det
kompleks af aktionsregler, som al skytsenglevirksomhed
var underlagt, og som også omfattede beherskelse af et
sæt muligheder for kooperative indsatser, der ligeledes
stod til rådighed for den enkelte skytsengel.
Om samspillet mellem den fysiske hjerne
og det parafysiske koblingslegeme...
Af de videre samtaler med Martinus vedr. denne skole-
virksomhed fremgik det som noget afgørende, at den en-
kelte skytsengels evne til overhovedet at øve indflydelse
på det fysiske materieplan grundlæggende knyttede sig
til en semifysisk organisk struktur, som vedkommende
skytsengel havde med sig fra sin tidligere inkarnation på
det fysiske plan. Nemlig en struktur, der på daværende
tidspunkt havde haft til opgave at bygge ’bro’ mellem
Jeget plus dets rent åndelige, syv-foldige legemskultur
på den ene side, og den personlige fysiske hjernestruktur
på den anden side, således at et hensigtsmæssigt samspil
mellem disse to vidt forskellige organområder kunne finde
sted. Martinus omtalte selv denne semifysiske organstruk-
tur som ”den fysiske vanebevidsthed”, men indvilligede
senere skriftligt i, at jeg i mit korrespondancekursus og
øvrige udgivelser omtalte den som koblingslegemet.
Koblingslegemet og ”den første sfære”...
Når Martinus for sit eget vedkommende omtalte koblings-
legemet som ”den fysiske vanebevidsthed”, skyldes det
at han så det pågældende legeme som et stabilt kompleks
af semifysiske* adfærdsprogrammer, som individet
gennem årmillioners overlevelseskamp møjsommeligt
havde opbygget i forbindelse med sin evolution i den
tunge, fysiske materiesfære, og som i samspil med ud-
viklingen af en fysisk hjernestruktur dannede grundlag
for dets evne til at manøvrere og overleve her, idet det
pågældende kompleks af programmer takket være sin
semifysiske natur og identitet formår at spille en rolle som
forbindelsesled (interface) mellem først og fremmest den
fysiske hjerne på den ene side, og individets rent åndelige
struktur på den anden.
En vigtig pointe er også, at koblingslegemet ved indi-
videts fysiske død ikke går til grunde, således som det
er tilfældet med den fysiske organisme som sådan, men
tværtimod overlever døden og fortsat forbliver knyttet til
individets rent åndelige struktur, hvor det i samspil med
denne nu i kortere eller længere tid bærer og præger det
aktuelle bevidsthedsliv.
At koblingslegemet for den afdøde præger det aktuelle
bevidsthedsliv viser sig typisk på den måde, at individet
til at begynde med opfører sig som om det stadige levede
i en fysisk tid-rum- og tyngdepræget verden (går fx om-
stændeligt fra sted til sted i stedet for at tænke sig derhen).
Og vel at mærke en verden, som det vanemæssigt selv
skaber, præger og omgiver sig med, og som Martinus af
netop denne grund har omtalt som ”den første sfære”
(Se Martinus symbol nr. 37 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede” bind 4, side 72).
Og allerede her er der
brug for skytsenglenes viden og indsats, nemlig via rol-
len som adfærdsguider, der hjælper de nyligt afdøde til
at blive fortrolige med den første sfæres sande udfoldel-
sesmuligheder.
Men også gennem et virke som sjæleterapeuter, der tager
sig af de traumer og neuroser, som mange nyligt afdøde
bringer med sig ind i den åndelige verden. Hvortil endelig
kommer en indsats, der har til formål på et tidspunkt helt
at frigøre ’klienterne’ fra den første sfæres semifysiske
natur og vilkår og i stedet indføre dem i den sande,
åndelige verden med alle dens lysende muligheder for
individuel oplevelse og skabelse. Et sceneskifte, der som
en fast regel bl.a. omfatter individets totale frigørelse fra
sit koblingslegeme, således at det herefter 100% oplever
og skaber gennem sin rent åndelige struktur (Vedr. denne:
Se Martinus symbol nr. 6 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede”, bind 1, side 30).
---------------
*) Ved semifysisk forstås her halvvejs fysisk og halvvejs
parafysisk identitet. Det er i den forbindelse forfatterens
gæt, at den semifysiske kvalitet har sit udspring i det
såkaldte kvantevakuumfelt eller nulpunktfelt. Hvis dette
’gæt’ holder stik, vil det indebære, at videnskaben under
sin fortsatte udforskning af nulpunktfeltet før eller senere
vil få direkte kontakt med skytsenglenes eksistenssfære...
Hvad skytsengleskolerne
som standard underviser i...
Allerede af det her oplyste fremgår det, at hvervet som
skytsengel ikke kun er et spørgsmål om god vilje, men
også kræver uddannelse og viden. Til yderligere under-
stregning og belysning af dette skal følgende nævnes:
1.
Om skytsengletjeneste i relation
til den fysiske materieverden...
Idet skytsengletjenesten her adresserer sig til væsener, der
har deres tilværelse på det fysiske materieplan, gælder
der den generalregel, at kun skytsengle på det åndelige
plan, der stadig råder over deres koblingslegeme, i prak-
sis kan varetage en sådan tjeneste, idet samme tjeneste
på afgørende vis står og falder med evnen til direkte og
relevant at påvirke klientens fysiske hjerne. Enten ved at
inducere impulser, der umiddelbart virker mentalt beli-
vende og problemløsende, eller ved at fremkalde ideer,
tilskyndelser og nye synsvinkler, der ligeledes opleves
som problemløsende.
Til denne kategori af skytsengletjeneste hører også buket-
ten af eksempler på, at mennesker har undgået livstruende
ulykker og katastrofer, fordi noget uventet kom i vejen
for deres aktuelle planer og tvang dem til ændret adfærd
og/eller planer: af uventede grunde kommer man fx for
sent til sit fly, skib eller tog, der under vejs forulykker,
og man reddes herved fra den mere eller mindre fatale
skæbne, der bliver de øvrige passagerer til del.
Et træffende og samtidigt ekstraordinært eksempel på
denne form for skæbnehjælp og beskyttelse kunne Marti-
nus berette om for sit eget vedkommende, idet han under
krigen på sin vej gennem Blågårdsgade i København
pludseligt blev kontaktet af en person, der dukkede ud af
det rene intet og advarede ham imod at fortsætte sin kurs,
idet der kunne forventes et heftigt skyderi for enden af
gaden (hvilket kom til at passe), hvorefter den pågældende
’person’ igen forsvandt og blev til det rene intet.
2.
Om skytsengletjeneste
og læsning af skæbneaura...
En vigtig side af uddannelsen i skytsengletjeneste kom-
mer iflg. Martinus til udtryk som undervisning i auralæs-
ning, idet der her er tale om afkodning af det system af
signaler, der konstant optræder i ethvert levende væsens
mentale udstråling – dets såkaldte aura – og som bl.a. af-
spejler dets totale skæbnesituation. Hvilken det er vigtigt
for den enkelte skytsengel at kunne afkode korrekt, så der
kun sættes hjælp ind dér, hvor det 100% er til velsignelse
for ’klienten’ og ikke samtidigt fører til kortslutning og
anden uhensigtsmæssig påvirkning af skæbnescenariet.
Og det hvad enten ’klienten’ befinder sig i den fysiske
materieverden eller ved døden er indtrådt i den åndelige
verdens første sfære med alt, hvad derefter følger.
3.
Om skytsenglevirksomhed
på kooperativ basis...
Tages det i betragtning, at korpset af skytsengle kosmisk
set på Guds vegne har til opgave at bønhøre og hjælpe alle
og enhver på såvel det fysiske plan som i den åndelige
verden, der har hjælp behov, ligger det i kortene, at der
for selv den bedst uddannede og mest motiverede skyts-
engel kan opstå situationer og problemer, som overstiger
vedkommendes egen formåen.
I sådanne tilfælde løses problemerne imidlertid helt
selvfølgeligt gennem kooperativ indsats. Altså gennem
samarbejde mellem flere skytsengle tilhørende den første
sfære samt – om fornødent – med yderligere assistance fra
væsener tilhørende højere planer i den åndelige verden.
Dette har Martinus givet nogle interessante eksempler
på gennem sit symbol nr. 21 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede”, bind 1, side 160 nederst til venstre.
Afsluttende bemærkning...
Det skal til sidst for en ordens skyld nævnes, at hele
skytsengleinstitutionen i virkeligheden er en manife-
station eller udslag af ét af den række kosmiske skabe-
principper, som den såkaldte moderenergi er eksponent
for, og som her tjener som et guddommeligt forældreprincip i den
forstand, at guddommen via skytsenglevirksomheden
på hensigtsmæssig måde viser omsorg for samtlige liv-
senheder i verdensaltet – og dermed i sidste instans for
sig selv, idet guddommen i Martinus fremstilling jo er
lig summen af netop livsenheder, der alle uden undta-
gelse har status som 'evige gudekvanter'.
Diagram over det levende væsens totale kosmiske
struktur:
1. Jeget eller det evige subjekt/X1.
2. Den totale rent åndelige struktur med dens syv ånde-
lige legemer.
3. Koblingslegemet.
4. Den fysiske organisme med dens hjerneorgan.
**
mer om dette legemet fra stoffet til Johannes Greber, som er gitt via mediale kontakter til høyere plan for ca hundre år siden.Der benevnes samme legeme som OD-LEGEMET!
bevidsthedsliv viser sig typisk på den måde, at individet
til at begynde med opfører sig som om det stadige levede
i en fysisk tid-rum- og tyngdepræget verden (går fx om-
stændeligt fra sted til sted i stedet for at tænke sig derhen).
Og vel at mærke en verden, som det vanemæssigt selv
skaber, præger og omgiver sig med, og som Martinus af
netop denne grund har omtalt som ”den første sfære”
(Se Martinus symbol nr. 37 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede” bind 4, side 72).
Og allerede her er der
brug for skytsenglenes viden og indsats, nemlig via rol-
len som adfærdsguider, der hjælper de nyligt afdøde til
at blive fortrolige med den første sfæres sande udfoldel-
sesmuligheder.
Men også gennem et virke som sjæleterapeuter, der tager
sig af de traumer og neuroser, som mange nyligt afdøde
bringer med sig ind i den åndelige verden. Hvortil endelig
kommer en indsats, der har til formål på et tidspunkt helt
at frigøre ’klienterne’ fra den første sfæres semifysiske
natur og vilkår og i stedet indføre dem i den sande,
åndelige verden med alle dens lysende muligheder for
individuel oplevelse og skabelse. Et sceneskifte, der som
en fast regel bl.a. omfatter individets totale frigørelse fra
sit koblingslegeme, således at det herefter 100% oplever
og skaber gennem sin rent åndelige struktur (Vedr. denne:
Se Martinus symbol nr. 6 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede”, bind 1, side 30).
---------------
*) Ved semifysisk forstås her halvvejs fysisk og halvvejs
parafysisk identitet. Det er i den forbindelse forfatterens
gæt, at den semifysiske kvalitet har sit udspring i det
såkaldte kvantevakuumfelt eller nulpunktfelt. Hvis dette
’gæt’ holder stik, vil det indebære, at videnskaben under
sin fortsatte udforskning af nulpunktfeltet før eller senere
vil få direkte kontakt med skytsenglenes eksistenssfære...
Hvad skytsengleskolerne
som standard underviser i...
Allerede af det her oplyste fremgår det, at hvervet som
skytsengel ikke kun er et spørgsmål om god vilje, men
også kræver uddannelse og viden. Til yderligere under-
stregning og belysning af dette skal følgende nævnes:
1.
Om skytsengletjeneste i relation
til den fysiske materieverden...
Idet skytsengletjenesten her adresserer sig til væsener, der
har deres tilværelse på det fysiske materieplan, gælder
der den generalregel, at kun skytsengle på det åndelige
plan, der stadig råder over deres koblingslegeme, i prak-
sis kan varetage en sådan tjeneste, idet samme tjeneste
på afgørende vis står og falder med evnen til direkte og
relevant at påvirke klientens fysiske hjerne. Enten ved at
inducere impulser, der umiddelbart virker mentalt beli-
vende og problemløsende, eller ved at fremkalde ideer,
tilskyndelser og nye synsvinkler, der ligeledes opleves
som problemløsende.
Til denne kategori af skytsengletjeneste hører også buket-
ten af eksempler på, at mennesker har undgået livstruende
ulykker og katastrofer, fordi noget uventet kom i vejen
for deres aktuelle planer og tvang dem til ændret adfærd
og/eller planer: af uventede grunde kommer man fx for
sent til sit fly, skib eller tog, der under vejs forulykker,
og man reddes herved fra den mere eller mindre fatale
skæbne, der bliver de øvrige passagerer til del.
Et træffende og samtidigt ekstraordinært eksempel på
denne form for skæbnehjælp og beskyttelse kunne Marti-
nus berette om for sit eget vedkommende, idet han under
krigen på sin vej gennem Blågårdsgade i København
pludseligt blev kontaktet af en person, der dukkede ud af
det rene intet og advarede ham imod at fortsætte sin kurs,
idet der kunne forventes et heftigt skyderi for enden af
gaden (hvilket kom til at passe), hvorefter den pågældende
’person’ igen forsvandt og blev til det rene intet.
2.
Om skytsengletjeneste
og læsning af skæbneaura...
En vigtig side af uddannelsen i skytsengletjeneste kom-
mer iflg. Martinus til udtryk som undervisning i auralæs-
ning, idet der her er tale om afkodning af det system af
signaler, der konstant optræder i ethvert levende væsens
mentale udstråling – dets såkaldte aura – og som bl.a. af-
spejler dets totale skæbnesituation. Hvilken det er vigtigt
for den enkelte skytsengel at kunne afkode korrekt, så der
kun sættes hjælp ind dér, hvor det 100% er til velsignelse
for ’klienten’ og ikke samtidigt fører til kortslutning og
anden uhensigtsmæssig påvirkning af skæbnescenariet.
Og det hvad enten ’klienten’ befinder sig i den fysiske
materieverden eller ved døden er indtrådt i den åndelige
verdens første sfære med alt, hvad derefter følger.
3.
Om skytsenglevirksomhed
på kooperativ basis...
Tages det i betragtning, at korpset af skytsengle kosmisk
set på Guds vegne har til opgave at bønhøre og hjælpe alle
og enhver på såvel det fysiske plan som i den åndelige
verden, der har hjælp behov, ligger det i kortene, at der
for selv den bedst uddannede og mest motiverede skyts-
engel kan opstå situationer og problemer, som overstiger
vedkommendes egen formåen.
I sådanne tilfælde løses problemerne imidlertid helt
selvfølgeligt gennem kooperativ indsats. Altså gennem
samarbejde mellem flere skytsengle tilhørende den første
sfære samt – om fornødent – med yderligere assistance fra
væsener tilhørende højere planer i den åndelige verden.
Dette har Martinus givet nogle interessante eksempler
på gennem sit symbol nr. 21 i symbolværket ”Det Evige
Verdensbillede”, bind 1, side 160 nederst til venstre.
Afsluttende bemærkning...
Det skal til sidst for en ordens skyld nævnes, at hele
skytsengleinstitutionen i virkeligheden er en manife-
station eller udslag af ét af den række kosmiske skabe-
principper, som den såkaldte moderenergi er eksponent
for, og som her tjener som et guddommeligt forældreprincip i den
forstand, at guddommen via skytsenglevirksomheden
på hensigtsmæssig måde viser omsorg for samtlige liv-
senheder i verdensaltet – og dermed i sidste instans for
sig selv, idet guddommen i Martinus fremstilling jo er
lig summen af netop livsenheder, der alle uden undta-
gelse har status som 'evige gudekvanter'.
Diagram over det levende væsens totale kosmiske
struktur:
1. Jeget eller det evige subjekt/X1.
2. Den totale rent åndelige struktur med dens syv ånde-
lige legemer.
3. Koblingslegemet.
4. Den fysiske organisme med dens hjerneorgan.
**
mer om dette legemet fra stoffet til Johannes Greber, som er gitt via mediale kontakter til høyere plan for ca hundre år siden.Der benevnes samme legeme som OD-LEGEMET!