Fra den lille boken

Utgitt på Ryhls forlag, Ballerup-Dk i -85

 - mens originalen på engelsk kom i -67.

Vi bringer jer kærlighed, glæde og fred.

Vi vil udvide jeres bevidsthed, så I kan fornemme 'De Strålendes' nærværelse. Vi vil åbne jeres hjerter for nærværelsen af 'De store Vogtere', så I kan høre deres budskaber i jeres hjerter. Prøv at fatte, at I ikke er så ubetydelige, som I tror, men at I er en del af en mere vidunderlig sjæl, end I kan forestille jer. Denne sjæl er jeres højere Selv. Kun en lille del af jer manifesteres i legemet, men der er noget i jeres indre, der hele tiden er knyttet til et højere Selv, som er adskilt fra, men også er en del af Gud. Det kan I ikke fatte i øjeblikket, men med tiden vil I erfare sandheden og skønheden i dette højere Selv, dette højere liv.

Medens I er inkarnerede, synes det, som om I er omgivet af mørke og begrænsninger og ude af stand til at få øje på den lysende ledestjerne, som er forbundet med hjertet. I kan ikke se de tavse Vogtere, som følger jer på jeres jordiske rejse, og I har ikke begreb om, hvor nøje der våges over jer, og hvordan I bliver ledet. Sagde mesteren Jesus ikke: "Ikke en spurv falder til jorden, uden min Fader er med i det", og et andet citat: "Endog jeres hovedhår er talte". Men I glemmer disse visdomsord, når jeres egne bekymringer fastholder jer. I bliver angste, og det ender med, at tingene behersker og forfølger jer. Hvis blot I altid kunne huske, hvad Jesus har forsikret jer om: at jeres Fader ved, hvad I trænger til, at jeres Fader har tilrettelagt jeres liv, således at kun det højeste gode er beredt for jer - ikke den dybeste sorg eller smerte. Med tiden vil I lære at have tillid til jeres Skaber, for erfaring vil lære jer, at hver bitter oplevelse fører noget godt med sig, og at intet er så slemt, som I frygter.

Prøv at huske, hvad vi siger til jer. Vi ved godt, at vi taler til nogle, som særligt trænger til trøst, opmuntring og beroligelse. Vær sikker på, at jeres Fader i himlen kender jeres behov. Det, som sker jer, er kommet for at forme jeres karakter og bringe skønhed ind i jeres liv. Det kan være, I tænker, at vi er for optimistiske, men det har vi al mulig grund til at være, for vi kan se længere end I og se, at alt er godt.

I spørger ofte: "Hvorfor må de uskyldige så tit lide så meget for de skyldige?" Hertil svarer vi, at den uskyldige ikke lider for den skyldige, men I ser det kun ud fra et jordisk synspunkt og kender ikke jeres Skabers uendelige kærlighed og barmhjertighed. I ser ikke hans ømme omsorg for dem, der lider, for de ensomme og bange. I ser katastrofen, det døde legeme, det forladte hus og udbryder: "Hvor forfærdeligt! Hvor er døden grusom!" I ved ikke, hvorledes forsynet tager sig af dem, hvis skæbne det er at blive revet hurtigt bort på en måde, der synes frygtelig; men der er sørget for alt. De fatter ikke selv, hvad der sker. De ved kun, at de lever, ånder og bevæger sig i en verden, der tilsyneladende ligner den, de forlod, indtil de med stor ømhed og omsorg bringes til at forstå, at de har forladt deres gamle legeme - at de er 'døde'.

Vi, der lever i den åndelige verden, våger over disse sjæle, medens de kommer til den erkendelse, og vi ved, at de føler inderlig glæde og taknemmelighed, fordi deres overgang er gået så let. Det er deres første reaktion. De opdager, at de lever i en fast og virkelig verden, der ligner den, de forlod, men som er endnu skønnere. Alle overvåges altid af denne ømme kærlighed - ikke blot i dødsøjeblikket. Den er altid nærværende og støtter mennesket. Det har den altid været - og vil altid være.

Vi har ved andre lejligheder fortalt, at i begyndelsen var menneske-livet på Jorden fredfyldt og rent. I disse oplyste tider tænker I sikkert, at historien om Paradisets Have er en fortælling for børn, men den indeholder en dyb sandhed.

I begyndelsen forestillede Skaberen sig det fuldkomne liv. Han anbragte mennesker med en vis kundskab på denne planet. Dybt i deres hjerter nedlagde han nøglen til livets mysterier og herlighed, men Jorden trak menneskene nedad. Fysiske forhold trak dem ned, og de blev slaver af tingene i stedet for at forbliver frie.

Gud har gjort mere for mennesket end at give det denne skønne Jord at bo på, og et smukt legeme til åndens bolig. Gennem tiderne har han sendt budbringere, der skulle hjælpe. I begyndelsen kom de - ikke blot fra den åndelige verden - men også fra andre planeter og fra det ydre rum. Gudemennesker blev de kaldt. De kom for at bringe mennesket kundskab om Guds herlighed og for at lære det om universelt og himmelsk liv.

Igennem tiderne er der fortalt om forskellige katastrofer og om Atlantis' forsvinden i havet Andre kontinenter er også blevet ramt på denne måde, nogle, som mennesket aldrig har hørt om. Det kender ikke engang Jordens alder, ja, det har i sandhed intet begreb om tiden og rummets sande natur. Videnskabsmænd har deres egne beregningsmetoder og danner deres egne teorier, som bliver troet en tid, indtil de må vige for nye.

Mennesket begriber ikke tid og rum og vil heller ikke gøre det, før det udvikler sin åndelige erkendelse, for den viden, det søger, vil det først opnå, når bevidstheden vokser og udvides.

En dag vil mennesket opdage, at det er omgivet, ikke blot af åndelige verdener og væsener, men også af finere fysiske eller halvfysiske verdener, der bebos af folk, som ligner det selv. Der går af og til åndelige væsener blandt jer, som ikke er fra denne verden, men fra andre planeter, og disse kan meddele sig gennem et sensitivt menneskeligt redskab. Mennesket er bundet af sine forestillinger og kan ikke komme bort fra sin ensporede tankegang. Men bag denne er der så meget vidunderligt, et strålende liv, som I intet kender til.

Vort svar er, at alt dette er guddommeligt. Alt rent og kærligt kommer fra Gud, og det er virkeligt. Det er livets væren.

Når I hører dette, vil I sikkert sige: "Hvorfor holdes vi da fangne i dette tunge legeme? Hvorfor er verden i dag, som den er, hvis menneskets liv for længe, længe siden var så skønt? Hvis denne verden engang var Paradis, hvad skete der så siden? Hvad har vi dog gjort, siden vi befinder os i denne frygtelige tilværelse?"

Ja, hvad har I gjort? Hvad gør I nu? Det er netop sagen. Hvis I hver dag, hvert øjeblik levede i bevidsthed om jeres Skaber og Guds søn, Kristus, ville mørket ikke længere omgive jer. Heller ikke lidelse. Kærlighed til Gud og det åndelige liv er skabende og vil bringe skønhed og harmoni i jeres legemer, i jeres liv og omgivelser. Den vil skænke jer et åndeligt liv, der ikke lader sig såre eller bliver formørket af smerte eller af den skuffende, selviske tilværelse.

Gud har i jeres hjerter nedlagt midlet til at nå himlen, nøglen til det overjordiske. Denne mørke Jord kan ikke fastholde jer. Hvis atmosfæren er tyk af tåge, er tågen kun noget, som mennesket har skabt, ikke Gud. Men hvis I hele tiden lever jeres liv med tanke på fremgang og Guds livgivende sol, så jeres sind bliver fyldt med lys, da vil mørket og tågen vige fra jer. I vil blive som strålende lanterner, og når der efterhånden er lys nok, vil tågen og usigtbarheden forsvinde.

Jesus sagde: "Jeg er verdens lys". Hvordan fortolker I dette? Jesus kan ikke have ment, at han virkelig var et lys i en mørk nat. Hvad han mente var: "JEG ER, Kristus, er lyset, opstandelsen og Iivet". JEG ER i menneskets indre og utstråler et lys fra hjertet, et lys, der gennemtrænger al tåge og mørke.

I taler om 'at leve i lyset'. Hvis I var her, ville I virkelig føle, at I var i lyset. Luk øjnene og meditér på åndeligt solskin. I ser strålende væsener, klædt i alle spektrets farver. I meditation fornemmer I en haves ubeskrivelige skønhed. I møder mennesker med ansigter, strålende af kærlighed og visdom.

Så vender I tilbage til, hvad I kalder jeres egen virkelighed. Men det syn, der glædede jer under meditationen, var virkelighed, for det er det sande liv, det åndelige liv. Illusion er det, som I vender tilbage til. Indser I mon, at jeres fysiske verden er en illusion? At den i virkeligheden består af lys, at jeres fysiske legemer, hvis I kunne se dem med klarsyn, består af lys?

(atomene er mikro-solsystemer med enorme avstander mellom atomene - hvert atomsenter eller "sol" lyser R.Ø.anm.)

Over hele Jorden findes ruiner  af store soltempler, og videnskabsmænd bryder deres hjerner for at finde ud af, hvordan datidens mennesker kunne transportere de kæmpemæssige sten, der vejede mange tons, og bygge templer af dem. De gamle kendte kræfterne i lyd og rytme. De forstod denne kraft og brugte den. I nogle tilfælde byggede de deres templer af æterisk stof og lys, og som tiden gik, og menneskenes åndelige kræfter svandt, størknede templerne til sten. Hvis I kommer til Stonehenge i England på visse tider af året og åbner det indre blik, vil I se store engle dér, de ældgamle Store fra andre planeter, hvis kraft er nedlagt dér.

 I ser, at skabelsesfænomenet ikke er begrænset til Jorden, Merkur, Venus eller nogen anden planet. Det er kosmisk strålende i rækkevidde, og alle dele af det er ét. Der er konstant udveksling og indbyrdes forbindelse.

For længe siden kom gudemennesker fra Venus til Jorden. Der har også været væsener fra Mars og i enkelte tilfælde fra Merkur. Og derfor, når Gud Herren engang tænker, at tiden er inde, og Jordens folk er parate dertil, vil væsener fra det ydre rum komme igen. Menneskene vil se og genkende dem, og de vil bringe stor glæde til Jordens folk.

Vi ønsker at bibringe jer erkendelsen af de hellige kærlighedslove; en tro på engle fra andre planeter; en tro på et umådeligt univers omkring jer, i hvilket denne planet er krystalliseret i en form for stof, som I kan se og forstå. Begræns ikke jeres tanker og opfattelse af livet til kun dette jordeliv. Lad jeres tanker drage ud i et åndeligt univers til det ydre rum, langt, langt væk fra jeres lille planet.Bland jer med jeres brødre fra andre verdener.

Gid Jordens folk ville gøre dette, før katastrofen kommer - for den vil komme, hvis menneskene nægter at åbne deres bevidsthed for skønheden i et åndeligt broderskab og fællesskab.

Enhver af jer er ledsaget af en oplyst sjæl fra lysets rige, en leder, ven eller lærer og specielt én, som I er åndsbeslægtet med, for hvor der er kærlighed, findes ingen adskillelse. Derfor, mine kære, hvis en ven, I særligt elskede, er i den åndelige verden, så prøv at forestille jer, at man kan gå over en æterisk bro, thi trofaste engle og jeres kære kan komme til jer, når I engang har hævet jeres bevidsthed mod dem.

Prøv at fatte denne sandhed. Erkend, at I kan skabe denne bro ved kærlighed, ved jeres tro på Guds kærlighed og jeres tro på selve kærligheden. Hvis I bliver grebet af tvivl, så husk på, at denne kun er det lavere jegs tilskyndelser, også somme tider kaldet 'sund fornuft'. Det er kun jeres lavere, fysiske selv, der afskærer jer fra dem, som I elskede, og som nu lever i lysets rige.

Dette budskab er især til dem, der trænger til trøst, og som vil overbevises om, at deres kære stadig følger dem, for vi ser mange bekymrede hjerter. Vi kan se deres ensomhed - ja, i nogle tilfælde fortvivlelse. Vi vil ikke synliggøre det åndelige liv eller give jer beviser, der kan tilfredsstille jeres fysiske sanser, men vi beder om at kunne bringe jer så vidt, at I bliver fuldt bevidst om den åndelige verden.

Der er mennesker, der erklærer, at det er umuligt for dem, der er i himlen, at nå de jordiske mennesker. De siger også, at de, der er gået bort, for evigt er afskåret fra forbindelse med Jorden, men denne bliver kun afbrudt, hvis I selv afbryder den. Hvis I vil lade jeres ånd ufolde sig, vil den hæve sig mod himlen og de, der er dér, vil møde jer på halv-vejen. Skaberen vil, at Guds sønner og døtre skal lære at trænge igennem den tåge, der omgiver dem på Jorden, en tåge af selviskhed og materialisme, der skjuler den himmelske verden. Menneskets lavere selv klynger sig til det fysiske. Men ved at tænke og leve ret, ved stræben - ja, selv ved vejen til korsfæstelse - kan mennesket finde sin vej til det himmelske plan, hvor det engang vil finde sandheden, og igennem den kærligheden. Det kan være gennem kærlighed til naturen, kærlighed til alt skønt, til musik, til sin næste og til Gud. Men kærligheden til Gud vil være den samme som kærligheden til næsten, for I vil finde og elske Gud i jeres medmennesker.

Nogle siger, at man skal hæve sig over sin personlighed, men de forstår ikke, hvad personlighed er. Johannes sagde: "...han, der ikke elsker sin broder, som han har set, hvordan kan han elske Gud, som han ikke har set?"

I mennesket, i dets personlighed findes Guds ånd, om end den er skjult og ofte tæt tilsløret. Jesus - der var fyldt af barmhjertighed, viste, hvordan man skulle finde Gud i mennesket. Han så ind i sjælen på dem, der holdt sig nær til ham. Han så hele deres liv, deres karmas åg, han var medfølende og tilgav meget.

Når I hører, at I skal hæve jer over personligheden, betyder del at ånden i jeres indre skal udvikles og vokse sig stærk, så I ikke bliver narret af fænomener eller begrænset af personlige ting. A hæve sig over personligheden vil sige at befri sig fra den trældom, men husk samtidig på personlighedens værdi. DET guddommelige menneske bliver vist jer gennem Jesu personlighed, og det hjælper jer til en bedre forståelse af det guddommelige. Det billede, I får af Jesus som en kærlig og omsorgsfuld frelser, viser os det fuldkomne menneskes kærlige væsen, og medens I betragter denne kærlige personlighed, vil jeres sjæle hige mod at blive omfattet af den guddommelige kærligheds velsignelse, som er menneskenes vej til frelsende nåde. For når mennesket oplever Kristi guddommelighed åbenbaret, bliver det som ét med den guddommelige ånd. Den strømmer ind i mennesket og går videre fra det.

Jesus udtrykte denne sandhed med få ord: "Jeg er i Faderen, og Faderen er i mig. Hvis I har kendt mig, har I også kendt min Fader'

Fatter I nu værdien af personlighed, forskønnet og fuldkommegjort af den guddommelige ånd? Forestil jer så, at den samme kærlighedsånd åbenbarede sig i hele menneskeheden. Det ville skabe det universelle broderskab, der også rakte ut til dyreriget, til hele naturen, selv til ædelstenene dybt i jorden. Ja, selv stenene ville råbe.

Den guddommelige kerne, som er kærlighed, er Gud, er Skaberen. Gud er kærlighed, og alt liv og alle former er skabt i kærlighed, på hvilket niveau de end befinder sig. Former er ikke blot skabt på det fysiske plan, men også på andre livsplaner. Er det mon muligt at skabe former i den åndelige verden? Vil en kvinde for eksempel blive nægtet moderskabets glæder dér? Hvorfor skulle hun? Som forneden, så foroven. Som foroven, så forneden. Hvis hun længes efter at holde sit barn i sine arme, så vil den glæde beredes hende i den åndelige verden.

Vi prøver at forklare jer, at livet foroven bestandig gennem-trænger livet forneden. Alt liv er ét. Mennesket - som er en gnist af Gud, er barn af Gud - må lære dette gennem erfaringer i den tætteste form for tilkendegivelser på Jorden. Husk, mennesket blev skabt til at være herre over stoffet, men er - selv på det fysiske plan - stadig en del af sin Skaber, stadig Guds barn. Hele skabelsen: naturen, dyr, mennesker, engle, ja, alle former for liv kommer fra Den Ene Ånd, og alle er én storfamilie med Gud, deres Fader og den guddommelige Moder. Denne mystiske sandhed er udtrykt i den hellige treenighed og er symboliseret ved trianglen. Den sidste grundsætning, vi gav til White Eagle Logen, var at målet for menneskets liv er en genforening med den hellige familie eller treenigheden: Fader-Moder-Barn. Med andre ord - livsgnisten, som udsprang fra Skaberens hjerte, bevæger sig langt for at inkarnere på Jorden, hvor den forøger sin visdom og forståelse og endelig vender tilbage, fuldt bevidst om sig selv som en del af Gud.

Dette er målet for hver menneskesjæl. Tænk på det, der ligger forude. Tab ikke modet! Bliv ikke træt af at gøre det gode! Læg ikke værktøjet fra jer, før arbejdet er fuldført.

Luk nu jeres øjne og prøv at se for jer den hellige Moder, Maria, som er i vor midte, medens vi taler til jer. Maria, den store Moder ånd, har smukke hvide liljer i sine arme. Nu skifter liljerne form og bliver til et barn. Dette symboliserer, at af renhed og ægte kærlighed er barnet skabt. Den guddommelige Moders renhed skabt Kristusbarnet. Dette barn, der er en del af Skaberen, kom til Jorden for at leve et helt og fuldt liv. Det leger, det kommer t skade, det bliver helbredt. Men barnet udvikler sig og vokser, og med hver efterfølgende inkarnation kommer det nærmere sit mål, indtil det endelig bliver det fuldkomne menneske, Guds søn, Kristus selv.

****

Men før mennesket kan hæve sig over jordelivet, før det kan vende tilbage til sin Fader, må det igennem en indvielse, korsfæstelsen.

Korsfæstelsen af Jesus var en fysisk demonstration af åndelig sandhed, af sjælens kamp for at befri sig for materiens trældom.

I har alle lidt, og I ved, at der er mange forskellige måder, hvorpå mennesket kan blive korsfæstet. I vil opleve, at det sker mere end én gang. For nogle synes livet at være en lang række korsfæstelser, en vedvarende smerte og lidelse og en stadig kamp i forsøg på at hæve sig over den smerte, som er menneskets lod. Korsfæstelsen finder sted mange, mange gange, indtil der kommer en tid, som den kom for Jesus, hvor kroppens lidelser kun opleves af tilskuerne, fordi sjælen ikke mere er til stede - den har hævet seg over de fysiske smerter.

I Apokryferne kan I læse, hvordan Jesus talte med sine discipiple selv medens hans legeme blev korsfæstet. Han selv var fri. Han var ikke længere i legemet, var sig end ikke dets lidelser bevidst, fordi han havde gjort sig til herre over dem. Det er vigtigt at forstå dette, for når I må gennem korsfæstelsen i jeres kamp mod det lavere selv, så kan jeres virkelige Jeg, det sande Guds barn, hæve sig over og fjerne sig fra denne. Folk vil måske sige: "Hvor er det frygteligt at se en sådan Iidelse!" Det er rigtigt. I skal føle kærlighed og medfølelse, men den kloge siger: "En viis-mann sørger hverken over livet eller døden". Han har hævet sig over disse. Han ved, at sjælen er i Guds hånd, at den følger sin fastsatte bane. Han ved, at efter lidelse, efter korsfæstelse, kommer opstandelse. Dette vil vi indprente alle: at efter perioder med smerte og lidelse, som I resolut må acceptere, kommer nyt liv, genfødelse.

De hellige, som har opnået alt dette, er samlet rundt om jer nu. Der findes hverken fortid eller fremtid. Alt er nu. Alt er med jer. Jesu ånd er nær, og når I virkeliggør dette fællessab i hjertet, vil I fornemme hans form på et højere manifestationsplan. Det vil være mesteren Jesu sande og fuldendte tilstand. På samme måde vil I ved en sjælelig indsats og med åndelig kraft fra Gud kunne frembringe en hvilken som helst hellig form. Dette er ikke fantasi. Det er den virkelige væren, fordi denne væren er ét med, ja, en del af Gud, ligesom I er. Dette kan kaldes en tilstand af kosmisk bevidsthed, når I alle er ét, og I er ét med alt.

Alle, som I tidligere har kendt, elsket og beundret, vil så være sammen med jer, for i kærlighed findes ingen adskillelse.

Del 2

Hovedsiden  |  Åndelig utvikling del 3- deloversatt til norsk -word-doc